Om gartneriet

Siden 1955 har der været dyrket rodfrugter på Tange Frilandsgartneri, og idag tæller sortimentet gulerødder, pastinakker, persillerødder, jordskokker og rødbeder.
Den nuværende ejer, Klaus Vestergård, er 3. generation på gartneriet og 4. generation følger, når tid er.
Gartneriet er beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved Tange Sø.
Der dyrkes både konventionelle og økologiske rodfrugter, og det er Tanges klare vision at udvide produktion af de økologiske varer, da virksomheden har klare forventninger om, at der i fremtiden vil blive stillet større krav fra forbrugernes side til miljø og sund levevis.
Idag foregår al dyrkning under hensyntagen til miljøet, og der er i høj grad fokus på fødevaresikkerhed, kontrol og sporbarhed. Gartneriet har opnået den internationale certificering for frugt og grønt, GLOBALGAP, på alle produkter.
Tange Frilandsgartneri er en moderne virksomhed, der leverer varer til flere dansk førende supermarkedskæder. Vikrosmheden eksporterer ligedes de danske produkter og er en stor medspiller på markedet generelt.